(klik på et vilkårligt billede for at se slideshow med alle billeder)

Vi hang ud på kaffebarer, traskede rundt mellem templer og natbazarer og forsøgte at finde den “lokale” stemning. (Til tider blev vi fanget i en ægte turistfælder, men blev efterhånden gode til at spotte dem.) Vi var på kanaltur, hvor det eneste vores guide havde at fortælle, var hvilken rig person der boede hvilket hus, hvor dyre grundene vi sejlede fordi var og hvor stort et hus ejeren kunne købe inde i landet, hvis den skulle sælges.

Byen bød også på masser af fantatisk mad og endnu mere fantastisk betjening, uanset hvor vi kom hen. Vilhelm har nok hjulpet i dét henseende. Alle var simpelthen vilde med at skabe kontakt med vores lille klump med de store runde kinder. At have en baby med skabte en utrolig venligsindet stemning fra vi trådte ind på en restauration, til vi gik igen. Og Vilhelm var i topform; smilte, grinte, lavede ansigter og lyde og var med på alles lege. Nogle gange var Aino og jeg helt overflødige. Ja, jeg tror endda der er steder der ikke kan huske os, men kun Vilhelm. I Danmark skal man undskylde på forhånd, hvis du kommer med en baby. Ikke i Thailand! Vi hørte historier hjemmefra, om at de var glade for børn og at de kan finde på at tage din baby og gå rundt og vise den frem. Vi troede det var myter eller noget der måske var hændt for enkelte. Men Thaierne levede op til deres rygte… Flere gange; mange gange; alle steder! Lige fra hotellets rengøringspersonale til ejeren af den fine restaurant.

Vi fik at vide hjemmefra, at vi ville have fået nok af byen efter en uge. Jovist, vi glædede os til duften af saltvand og mærke sand mellem tæerne, men vi kunne sagstens have brugt mere tid i Chiang Mai. Jeg tror ikke det er muligt at opleve det moderne Thailand på en mere behagelig facon, end at hænge ud på de lokale steder i denne by. Men husk at tage øjendråber, desinficerende håndgelé og en snedig børnestol med.

Husk også at læse Vilhelms to blogposts Hilsen fra Chiang Mai og Billeder fra Chiang Mai.
Og stay tuned her på siden for billeder fra turen Chiang Rai og resten ferien i Ao Nang og Koh Yao Noi…

Vilhelm lader venter på sig. Terminen var i mandags, men han er bekendt med at det er normalt for førstegangsfødende at gå lidt over terminen… især for drenge. Han ser vel ingen grund til at skille sig ud allerede nu. Her er lidt musik mens vi venter:

Og her er lidt til de grådige:

Klik billedet for slideshow

Så fik jeg langt om længe mulighed for at teste mit nye EOS 50D udenfor.
Inspirationen udeblev en anelse, så jeg synes ikke at få nogle gode billeder. Efteråret er ellers begyndt at vise sig fra sin utrolig flotte side. Vejret var dog ikke imponerende og himlen brændte hele tiden ud. Havde det så bare været flot overskyet.
Men dette billede i sort/hvid af Aino der sidder på en bænk på Skt. Thomas Plads havde en rigtig fin stemning.

Rene, hier ist ein Volvo für dein project

Fotosessionen under forberedelserne blev langt sjovere end jeg havde forestillet mig. Jeg frygtede det værste (ikke mindst fordi jeg faktisk kom tyve minutter for tidligt): stresset brud, for lidt plads, dårlig lys… dårlige billeder. Men bruden og hendes ensemble var i god tid, så situationen var meget meget rolig. Foruroligende rolig. Slet ingen stress. Masser af tid til at afprøve min nye flash og den ekstra som jeg havde lånt af mit arbejde. Med arbejdets Speedlite 430EX sat til slave og til at oplyse den hvide væg op som et lærred til high-key effekt og min egen Speedlite 580EX II på kameraet, fik Hanne taget sit billede.

Fotosessionen i kirken var langt mere stressende. Måske noget af det mest stressende jeg har prøvet længe. De skiftende lysforhold gjorde det umådeligt svært at få den rigtige eksponering. Brugen af flash skulle jo begrænses. Dertil kommer det at man skal være rimelig usynlig og lydløs, men samtidig ikke misse de store øjeblikke. De kommer jo ikke igen. Både kameraet og jeg selv blev derfor udfordret.

Dagen og festen blev helt fantastisk. Det var et brag af en fest og Det kræver lidt tid at komme ind i fotograf rollen, hvis man ikke er vant til det. Man kommer hurtigt til at blive én af gæsterne – hvilket jeg jo i realiteten også var. Man skal huske at tage billeder af hver enkelt gæst, hver gang der holdes tale, hver gang der sker noget spændende; huske at få folks reaktioner med. Alt dét mens man faktisk ikke skal være synlig eller generende. Min flash udløste dog ganske meget efterhånden som det naturlige lys forsvandt. Men det var nær umuligt at tage billeder uden og jeg antager folk vænnede sig til det eller i det mindste accepterede det.

Jeg fik taget over 1400 billeder på dagen. Hanne og Flemmings fik omkring 840, som stort set ikke nåede at blive redigeret inden de fik dem. Her er deres udvalgte billeder:

• Billeder fra før kirken
• Billeder fra kirken
• Billeder fra festen

Her er mine 21 favoritter:

From 12 am. to 19 pm., Amsterdam is like Copenhagen and propably a lot of other larger european cities. But after the sun sets and people have been eating and drinking them selves full, the party orgy craks open. The streets are just as full as during prime shopping hours. The weather was warm, so that might have helped fire things off a lot. Boats with incredible music-sets and dancing girls roams Rokin, Voorburgwal and the rest of the canals in the Old City. Whores, pimps, gigolos, tarts and vicars; women, men and everything in between are putting the cream on The Red Light District.

The smell of cannabis is everywhere. The coffeshops are only have shorts vists during the day for the occasional (ab)user, but the air is thick in the evenings and the mood is “cosy”. I got my saturday morning coffee from a “regular” coffeshop. A cappucino, please. The person behind the bar, was looking at me, wating impatience and eventually showed a somewhat disgruntled face expression when he realized my order was finished. The hash was laying there, wanted to be sold. Packed up. Rolled. Ready to go. The obvious junkie next to me, ordered some and engaged the owner as they were long time acquaintances. The focus was off of me and I seemed insignificant.

Nuff said, heres the photos:

Also got myself a terrific flash, which was long overdue: Canon Speedlite 580EX II.

A much better version

Surt at mine billeder af Martin i Caritasbrønden og Storkespringvandet blev så skide dårlige og at jeg ikke engang kan få dem ud af min telefon via Bluetooth. Men Pernille fik taget nogle gode stemningsbilleder. Selvom O’Learys var proppet med fans af Spaniens hold, gjaldt det om at bekende kulør med et fedt flag på kinden

I need an exit
I need a window or door