Daniel Kokott

Søndag d. 31 Maj 2009 blev Vilhelm leveret kl 01:42.
Aino gik hjemme fredagen med veer men frekvensen var ikke høj nok til at tyde på en snarlig fødsel. Så vi hyggede hjemme med nogle gode film og spande af is.
Men Aino fik ikke rigtig sovet pga. veerne. Lørdagen gik med hovedrengøring og læsning. Veerne tog ikke rigtig til. Stadig ti-otte minutter mellem hver. Tommelfingerreglen siger jo der skal være tre minutter imellem og af ét minuts varighed. Lørdag aften kl. 22 tød det ikke på at det ville starter. Og udsigten til endnu en nat uden søvn og en eventuel fødsel næste morgen, tog lidt modet fra os. Aino ringede til fødegangen og fik mulighed for lidt morfin at sove på. Så vi tog derind og fik lige en hurtig undersøgelse samtidig. Vi troede jo ikke Aino var lagt overhovet. “Du er fire centimeter åben” fortæller jordemoderen efter undersøgelsen. “Så Aino er faktisk i aktiv fødsel?” spørger jeg? God nyhed! Men også lidt overvældende. Nu skulle det sgu til at ske. Vi fik rådet at gå en tur. Og da vi alligevel skulle hjem for at hente taskerne, var det jo oplagt at kombinere det. Men da vi står hjemme i lejligheden med tasker i hånden, klar til at gå en runde, stønner Aino mellem de nu hyppige veer, at nu skulle vi bare tilbage til hospitalet i en fart. To en halv time senere hyler knægten i den fri luften. Han var nær blevet født i sejsskjorten, havde jordemoderen ikke måtte prikke hul for at gøre fødslen lettere.

Alle spørger hvordan det er at blive far. Kan jeg mærke nogen forskel. Om vi får sovet om natten.
Jeg er lige så træt som jeg altid har været. Jeg får ikke sovet mere eller mindre. Nu er det bare andre ting der holder mig oppe. Jeg søger stadig hvileløst på at gøre mit liv mere simpelt. Udfordringerne på arbejdet virker mere ubetydelige; ikke værd at gå tidlig i seng for. Lejligheden er lige blevet en anelse mere rodet. Vi har fået mange gaver (et kæmpe tak til jer alle – det var været helt overvældende). Vi prioriterer ikke at rydde op i rum vi ikke benytter… Vi har ikke tid til at rydde op i rum vi ikke benytter. Jeg har stadig mulighed for at gå ud. Jeg har et mindre stort behov for at gå ud. Jeg er ved at vænne mig til lugten af babylort og er overrasket over at bleskift faktisk kan være en rigtig hyggelig stund. Jeg elsker hans lugt. Jeg hader hans gråd. Jeg håber min kropskontakt har en særlig betydning for ham. Jeg tjekker hver gang han sover om jeg kan høre hans åndedræt eller se om dynen bevæger sig.
Jeg føler mig som før. Som jeg altid har gjort.

Se billeder fra fødslen og dagene efter:

Vi annoncerede Vilhelms fødsel per SMS, Facebook og på Software Innovations intranetside. Vi linkede til mine billeder på Flickr og responsen var helt ufattelig.
Fra at have ligget med gennemsnitlig 20 views om dagen, katapulterede den op på 1296 views!!

Vores indbakker og Facebook profiler exploderede med lykkeønskninger. Beklager vi ikke har fået meldt tilbage til de mange mennesker. Sikken en Web 2.0 fødsel.

I samme tråd, er han allerede begyndt at blogge. Så tjek hans hjemmeside her: vilhelm.kokott.dk.
Der vil du kunne se meget mere til ham, når du lyster. Så slipper du for at høre alle de små detajler om ham på denne side