Gennem Software Innovation fik vi en to-timers rundvisning i Zoo København efter lukketid. Ingen børn, generende tosser eller andre obstruerende mennesker. Kun os og dyrene. Soleklar fotomulighed.
Billederne af flodhestene er mere imponerende hvis man ved hvor lidt de gider vise sig rigtig frem. Normalt ville vinduet til deres tank være plastret til med småbørn. Her efter lukketid kunne alle sætte sig ned og se hele buret. Vandet var grøn-grumset og sigtbarheden nær nul. Da guiden begyndte at trække folk videre, blev jeg hængende et minuts tid. Det var en meget særpræget og særlig oplevelse at stå helt alene i et stille bur med fire flodheste et par meter væk.

IMG_3379