Fra Gaffa:

Jeff Tweedy varsler, at det kommende album vil være mere studieorienteret end forgængeren.

Wilco udsendte i maj 2007 det særdeles vellykkede album “Sky Blue Sky”, der var noget mere tilbagelænet og liveorienteret end i hvert fald de to foregående plader.

Men skal man tro en artikel i Billboard med Wilco-hovedmanden Jeff Tweedy, så vil bandet på deres næste plade forlade den stil, og igen gøre brug af de muligheder, et moderne studie giver indspillende kunstnere.

I artiklen fremgår det, at Tweedy har udtalt, at Wilco på den kommende plade vil “give sig selv tilladelse til at forme lyden i studiet og lave overdubs og bruge studiet som et instrument”.

Han siger, at det vil stå i modsætning til indspilningerne på det sidste album, hvor studiet i stedet blev brugt til at dokumentere musikken.

Det forventes, at Wilco vil gå i gang med indspilningerne til oktober, og man kan forvente, at der allerede ligger et album klar til foråret.

Jeg har intet andet end den højeste agtelse for samtlige Wilco albums. Men Yankee Hotel Foxtrot er og bliver højdepunktet i min bog. Jeg håber på, at vi får noget at den experimenterende, flygtende og ødelagte lyd at høre igen.