Analog v2

Siden sidst jeg fremviste analoge billeder, har jeg skiftet skanneren ud med en HP Scanjet G3110 og skanningssoftware VueScan. Scanjet har en smule højere opløsning og – endnu vigtigere, opdaterede drivere der fungerer både i OS X og Windows 7. Men hvorfor skal det medfølgende skanningssoftware altid være så ufattelig ringe? Jeg forventer bedre fra store producenter som Canon og HP. Deres skanningssoftware er himmelråbende dårlig. Jeg har nok været naiv da jeg valgte HP. Men VueScan er sgu godt. Det fungerer som det skal og kvaliteten af det indskannede er langt bedre.

Se bare nedenfor side-by-side screenshots, hvor de højre billeder er skannet med VueScan (med alt på auto) og de venstre billeder med hhv. Canon og HP skanningssoftware.

Detaljerne i billedet af Aino er markant bedre. Især i mellemtonerne. (Det er måske ikke helt tydeligt ud fra skærmbilledet.) Faverne er blevet efterbehandlet på den gamle Canon-version og den nye VueScan-version er slet ikke blevet behandlet. I forhold til HP, gør Canon det faktisk slet ikke så ringe. I billedet af Vilhelm er forbedringen i kontrasten og detaljerne vist ikke til at tage fejl af. Det virker som om HP-versionen er fejlindstillet hvad angår “tonal range”. Men jeg synes jeg har prøvet alt muligt og lige meget hjælper det. VueScan er så definitivt de ca. kr. 240,- værd!

Jeg glæder mig til at få kigget nærmere på mine nye film.

Der har ligget elleve ruller eksponeret film i køleskabet i en hel del tid og ventet på at jeg fik sendt dem til fremkaldelse. Jeg besluttede at bruge den lokale fotobutik Modul Foto Shop. Men det skulle jeg ikke have gjort.

Der skulle være en uges leveringstid men efter ca. tre uger uden at høre fra dem, gik jeg ned for at undersøge hvor mine film blev af. Der var kommet tre ruller retur. Jeg tog de tre sort/hvid ruller med hjem og bad dem give mig en update på resten. Nogle dage efter ringede de og fortalte de havde en masse film mig men der et men: “Sort/hvid rullerne er væk”. OK, dem havde jeg jo modtaget. Da jeg kom ind i butikken var der kun fire ruller i posen og ikke otte. De havde ingen anelse om hvor de sidste fire var. Det er nu  helt tydeligt de slet ikke har styr på mine film. Hvad værre er, der viste sig at være mange hvide pletter og ridser på filmene. F.eks. dette er bare skide ærgerligt:

(Heldigvis var der to skud af Vilhelm på græsengen og det ene gik fri for skrammer.) Meget skuffende resultat og fuld forståelse fra Modul Foto! Så jeg fik pengene tilbage for to film. Da jeg fik skannet lidt opdagede jeg at én af rullerne slet ikke var min. Flot! Så nu står jeg her fire uger efter og mangler stadig fem film. Det er simpelthen så amatøragtigt.  Modul Foto Shop sender filmene til en fotobutik i Herlev til fremkaldelse og det lød som om det ikke var første gang der var problemer med kvaliteten. Jeg håber de skifter til et ordentlig laboratorie snart.

Så jeg tror jeg er klar til næste skridt: at fremkalde mine film selv. Det er så kun sort/hvid-film jeg kan fremkalde selv, men det giver en helt anden kontrol. Og feedback-loopet bliver mange gange mindre: jeg kan fremkalde én film ad gangen efterhånden som de bliver eksponeret. Det vil betyde at jeg hurtigere kan lære af mine fejl og successer. Jeg har fået læst en del vejledninger og set et par vidoer på hvordan man gør. F.eks. www.lomography.com/magazine/tipster/2012/05/22/monochrome-madness-rodinal-stand-developing. Det lyder overkommeligt og vil blive en fed oplevelse.

Angående begrænsingen til sort/hvid, så viser Leica vejen med deres nye M MONOCHROM. Jeg synes det ser genialt ud.


Fremtidens CV

Det bedste du kan opnå er at folk ved hvad du kan, før de har brug for dig. Og at du kan fortælle dem hvad de har brug for, før de ved det selv.
Men det er jo desværre nok ikke os alle der lykkedes med at skabe sådan en succesfuld publicity.

Hos Cybercom har vi på det seneste haft en del spændende sessioner om fremtidens CV. Vi ønsker at tage skridtet videre med vores CV’er, da de udgør en stor del af vores forretning og den enkelte konsulents personlige værdi. Spørgsmål såsom: Hvordan sikrer vi at et Cybercom CV stikker ud blandt en bunke med mange andre? Hvordan fanger vi læserens opmærksomhed på maks. tyve sekunder? Hvordan sikrer vi at CV’er bliver ajourført og hele tiden er lette at finde rundt i? I hvor høj tillader vi personligørelse, anvendelse af billeder, logoer, sociale medier, blogs osv., så CV’et afspejler personen bag uden at ødelægge vores corporate brand? Hvordan anvender vi kundereferencer og -citater?

Der er lige så mange meninger om hvad der er det rette som der er CV’er.

For at sparke tankerne lidt i gang, synes jeg du skal se nedenstående links med nogle rigtig gode eksempler på hvad jeg mener er fremtidens CV: http://www.businessinsider.com/insanely-creative-resumes-2011-6#joe-kelso-says-his-resume-never-failed-1
Og denne: http://www.businessinsider.com/coolest-resumes-2011-7?op=1

Det er indlysende at et godt CV skal være iøjenfaldende, bygget op omkring en god idé og tilpasset den situation hvori det anvendes. Men et CV som man anvender i ét jobsituation er ikke nødvendigvis ligeså godt i en anden situation – selvom personen det omhandler er den samme. Det er næsten umuligt at lave det perfekte CV. Og i disse dage bliver der næsten altid hentet online referencer via f.eks. Google og LinkedIn på os alle. Det er vigtigt at det man finder online, skal afspejle dig som person og fremstiller en troværdig karakter. Hvad kan du? Hvad brænder du for? Hvad vil du videre med din karriere?

Jeg derfor synes det er lige så vigtigt at tale om online tilstedeværelse.

Jeg gør alt hvad jeg kan for at være let at blive fundet online. Og jeg synes det er vigtigt at dét folk finder, forsikrer dem om at de har fat i det rigtige person; at man kan føle der er en menneske i den “anden ende”. Dette kan gøres gennem sociale medier, blogs, nyhedssites osv. Jeg bruger denne blog  til at sikre mig online tilstedeværelse hvis nogen søger efter mig. Mit mål er ikke være at publisere en masse posts og skabe en stor trofast læserskare. Jeg forsøger blot at sørge for mit “online hjem” hele tiden afspejler hvem jeg er…. Hvilket minder mig om at jeg skal til at få skrevet lidt mere indhold. Jeg er igennem den senere tid kommet til den konklusion at jeg sagtens kan skrive om ting der er lidt mere banale. Hvis alt skal være radikalt nyt, får jeg slet ikke skrevet noget. Mere banale emner kan stadig være hjælpsomt for andre. Og alt indhold på nettet bliver jo indekeret i søgemaskiner. Jeg tænker på at min næste indlæg skal være lidt rådgivning omkring køb og brug af Kindles.

Din brug af sociale medier behøver ikke være 100% arbejdsrelateret.  Der må gerne være indhold af mere privat karakter. Dette vil gøre det meget lettere for folk at huske dig og accelerere jeres første møde. Jeg brænder for fotografi og musik, og det kan man se på denne blog. Det har jeg fået overraskende meget positiv respons for. Det er OK at blande dit personlige liv med dit professionelle liv. Og det er OK at blande personlige relationer sammen med professionelle relationer i samme sociale medie. Vi ansættes jo som komplette personligheder. Det er naturligvis også OK at holde det lidt adskilt.

Og ligesom kunstnere har samlinger og værker de viser frem og modeller har portefolios, bør udviklere også fremvise deres kreationer i en eller anden facon. Hvis du ikke har nogle løsninger som man må fremvise pga. f.eks. ophavsret, kan du lave mindre Proof of Concepts,små web-applikationer, demo-videoer, oplæg til konferencer eller publikationer på en blog, som viser dine færdigheder og din forretningsforståelse. Jeg har set udviklere anvende udelukkende kildekode-sitet GitHub eller Stack Overflow som CV og portefølje. Det synes jeg er fremtiden. Og det virker. Men måske pt. mest for den uafhængige udvikler.

I Cybercom har vi et internt koncept kaldet Toolbox hvor bla. alle POC’er og demoer bliver dokumentereret med showcases. På sigt skal disse indgå i den enkeltes portefølje og online tilstædeværelse og jeg tror det bliver et kanon punkt på den CV’et. Og vi har desuden stor fokus på i fremtiden at deltage som oplægsholder på konferencer og indgå som eksperter i medier. Alt sammen for at kunne vise vores kunder hvad vi kan før de har brug for det.

Se også denne jobansøgning: http://politiken.dk/tjek/digitalt/spil/ECE1571909/tysker-har-udviklet-en-spilbar-jobansoegning/. Den er super inspirerende.


Pont des Arts

Mit seneste bidrag til min fotovæg (Nok billedet der skal tilføje lidt klasse og stil til samlingen):

Jeg har desværre ikke taget det selv! Af de sindsygt mange fede billeder og portrætter man kan finde hos imagesetportraits.fr, en lille butik i Marais fyldt me fotografier af anonyme fotografer og (oftets) ukendte motiver, blev jeg ret vild med den ældre manden i fuld spasering på Pont des Arts i Paris. Billedet er vist taget i 90′erne. Motivet er næsten tidsløst og kunne været taget i 50′erme såvel som 70′erne – bortset fra hans hvide sneakers som er afslørende for tidsperioden. Selvom jeg ikke kan fortælle historen bag billedet, kan vi herhjemme relatere til stedet, byen og dét faktum at jeg ville ønske jeg havde taget billedet. Jeg glæder mig til at finde en ramme og få skåret et passepartout. Så skal han op og pryde væggen. Og Maja skal have en kopi.

Havde det ikke været for prisen for billederne, var jeg nok kommet hjem med mange flere. Jeg vil nok argumentere at prisen var ufattelig billig for kunst, men sagen er nok bare at jeg har begrænset penge.

Desuden var det oftets ærgerligt at man ikke vidste mere om personerne på billedet, tiden eller stedet. Jeg fandt mange billeder som var utrolig fede, men som ikke rigtig fængede fordi jeg vidste hvorfor billedet var taget. Jeg glemte at spørge om billederne var unikke. De fleste virkede som om de var opbevaret i familiealbums i årtier inden de var blevet solgt til Fabien Breuvart i butikken. Det gør det hele ret meget federe. Der skal jeg også hen næste gang jeg er i Paris.

Mine egne billeder i påsken blev særlig gode billeder rent kunstnerisk set. De var stort set udelukkende af familien og nok mest af Vilhelm. De kommer derfor op på Vilhelm’s blog istedet. Så istedet jeg gjorde mig et endnu køb: Bogen WernerBischofPictures, som er en introduktion og præsentation af Werner Bischof som bla. er kendt som én af grundlæggerne af det præstigefylde Magnum Photos. Lækker, lækker kunst / coffee table book. Klik på billedet for at se fotografierne i bogen.


Roulette

IMG_7233


Nyt mobilnummer

Mit gamle mobilnummer (26 71 48 39) udgår nu til fordel for 29 48 38 41. Så skulle I have lyst til at ringe eller skrive en SMS, så er det altså det nye nummer at gøre det på.

Gennem de sidste par år er korte tekstbeskeder gået fra at være SMS’er til at være beskeder på Facebook, Twitter, Google Plus (G+ Messenger), instant messaging, LinkedIn… ja, endda emails. Alle sammen kanaler som også giver notifikationer på smartphonen ligesom vi er vant til fra SMS’er. Så jeg ser langsomt SMS uddø til alt andet end beskeder som skal sendes i en snæver vending.

Traditionel telefoni er for mig ved at blive overtaget af Apple FaceTime, Apple iChat, Google Talk, Google Hangouts, Skype og lignende services. Efterhånden er min anvendelse af almindelig mobiltelefoni begrænset til når jeg er på farten. Og da jeg alligvel betaler skat for anvendelse af min arbejdsmobil, så gider jeg ikke også have en privat betalt telefon. Jeg vil fremover nøjes med én telefon. Og det bliver skønt ikke at skulle holde begge telefoner opladet, softwaren incl. alle apps opdateret og hver gang man skal ud af døren, tage stilling til hvilken telefon man skal tage med – for så i sidste ende at tage dem begge med.

Jeg tror ikke der går længe før al kommunikation mellem familie og venner er skiftet over til online tjenester som disse sociale medier og på tværs af alle typer af devices – smartphones, tablets, bærbare og sågar stationære computere. For mange er det sikkert allerede sket. Men vi holder stadig fast i telefonen. Det er det ældste “sociale netværk” og det er dybt integreret i vores samfund. Og med god grund: Det virker upåklageligt. Men faktisk bruger jeg næsten aldrig min telefon i det daglige. Jo, jeg ringer da og bestiller take-away. Jeg ringer/SMS’er for at koordinere når jeg er på farten på vej til en aftale eller når jeg er på ferie. Jeg snakker en gang om året med min bank, min kommune, Vilhelms vuggestue og andre “offentlige” instutitioner – men det meste sker alligevel via email eller elektroniske blanketter. Jeg anvender forsvindende lidt telefonen til at hyggesnakke. Hvis jeg selv skulle vælge, ville jeg faktisk gerne helt undvære telefonen. Sagen er jo, at jeg kan anvende stort set alle mine devices til at foretage stemmeorienteret samtaler: Sociale medier er knyttet til dét device jeg pt. har besluttet at være logget ind på. Hvorimod telefonen er knyttet til dét ene device jeg har sat SIM-kortet i. Telefoni er begrænset til hele tiden at skulle have min telefon tændt. Derudover er fleste sociale medier er rigtig gode til at “tage imod en besked” hvis man ikke er tilgængelig. Det er let at se om nogen har kontaktet én. Voicemail/telefonsvarer er dybt enerverende: Man kan se der er ny besked, men ikke hvor mange eller hvornår den seneste er modtaget. Man skal ringe op, igennem et forældet tasteknap-menusystem og så skal man lytte til alle de gamle beskeder før man får de nyeste. Man kan ikke hurtig indeksere beskeder på samme måde som man kan på online tjenester.

Fra nu vil jeg bare bruge det nummer og den telefon mit arbejde stikker i hånden på mig.

Hvad mener du? Kunne du undvære traditionel telefoni?

I menuen på denne blog er der links til de sociale medier jeg anvender. Men for en god ordens skyld lister jeg dem alle alligevel her:


Follow

Get every new post delivered to your Inbox.

Join 47 other followers